Smartlog v3 » Cirkus Lucy » Lucy from the blog?
Opret egen blog | Næste blog »

Cirkus Lucy

Om at forsøge at kysse livet, men ofte ramme helt ved siden af ...

Lucy from the blog?

16. Dec 2006 13:42, Lucy

Lomme Pernille har begået et glimrende ikke-meme og har absolut ikke tagget nogen, hvorfor jeg føler en naturlig trang til at (ikke-)besvare det.

Jeg kommer ganske givet til at væve lidt rundt i det, så venligst bær over med mig.

Spørgsmålene er, for dem der snyder sig selv for at læse Lommens version, som følger:

Hvad forestillede I jer, da I begyndte at blogge? Og blev det så, som I havde tænkt?

Jeg havde forestillet mig mit eget lille hjørne af internettet, hvor jeg omkostningsfrit kunne rable løs om alting, i anonymitetens navn. Og at den blog ville være mig. Andre bloggere interesserede mig ikke så meget - det handlede om mig, mig, mig. Bloggere var for mig bare mennesker bag en skærm, der som jeg havde et ordoverskud at skulle af med.

Og hvordan gik det så med det, Lucy?

Tjo, det gik vel egentlig meget godt, altså bortset fra, at mine forventninger ikke rigtig havde hold i virkeligheden.

"Intet er helligt i anonymitetens navn"

Jeg opdagede pludseligt, at det langt fra er alting jeg har lyst til at blogge om. At jeg nok i virkeligheden er mere privat med mine tanker og følelser end jeg troede. Og faktisk oplever jeg, at denne privathed bliver større og større i takt med, at jeg har fået flere "faste læsere". Men det arbejdes der med, at generobre bloggen, som min. At arbejde mig tilbage til det oprindelige udgangspunkt.

For faktisk mener jeg jo stadig, at man kan blogge om alt - og har ingen dårlig erfaringer med de gange jeg så alligevel har krænget det hele ud.

Jeg skal bare lige finde balancen.

"Min blog er jo lige så meget mig, som jeg er"

Nej, bloggen er ikke mig. Den er lige præcis den flig af mig selv, jeg vælger at vise. Jeg skriver stadig alt for meget imellem linjerne til at bloggen egentlig kan være mig. Og det nyder jeg også. At kunne lege med sproget og få sagt det jeg vil, uden egentlig at sige det.

"Mig, mig, mig"

Eller ... ikke så meget. Pludseligt har jeg en liste så lang over blogs jeg læser med på. Nogle mere fast end andre, men alligevel en meget lang liste. Og jeg kommenterer også mere eller mindre flittigt. Fordi andre bloggeres tanker og liv interesserer og fascinerer mig. Fordi deres måde at udtrykke sig på vækker forskellige følelser hos mig. Fordi jeg ofte oplever den genklang jeg ikke så tit møder irl.

"Bloggere eksisterer kun i cyberspace"

Åbenbart heller ikke så meget. For så opdagede jeg hele det her netværk af bloggere, der er venner. Der ses irl. Der msn'er. Og laver bogklubber og grillaftener og hvad vi har. Og jeg er selv langsomt begyndt at åbne op for den mulighed, for mig. At man faktisk godt kan lære folk at kende via blogs. At jeg er villig til at opgive anonymiteten, om ikke andet, så overfor de få.

Jeg er en langsom starter, når det kommer til at bringe mig selv ud af cyberspace og ind i virkeligheden, det ved jeg af erfaring. Og eftersom jeg først lige er begyndt at overveje muligheden, så kommer der nok til at gå lidt tid endnu. Men jeg tror, at det kommer - har i hvert fald et par stykker på listen over "bloggere jeg gerne ville dele en kop kaffe og en sludder med".

Og så havde jeg i øvrigt heller aldrig regnet med at blive én af de der bloggere, der besvarede memer og bloggede om at blogge, men sådan er der jo så meget ...

Kommentarer

  1. Anetq
    16. Dec 2006 18:58
    1

    Gode overvejelser - Jeg havde helt glemt i mit svar, at jeg nok havde samme forestilling om at kunne hænge det hele ud i anonymitetens navn, for så at opdage, at det havde jeg alligevel ikke lyst til. Jeg kan varmt anbefale at give bloggerne en chance IRL, det har jeg gode erfaringer med, sig bare til når du kommer til det punkt ;)

Den falske FAQ

Gamle ord

Jeg leder efter


Tags

Arkiv